Trisse på podiet.
Et spændende DM.
Så er DcH´s Dm 2008 afviklet, og denne gang smilede lykkens gudinde lidt til Trisse og mig. Desuden tror jeg også at det hjalp, at der var mødt så mange støvring folk op for at heppe, og sidst men ikke mindst at Henriette spyttede mig i nakken - det skulle gi´ held  siger hun! Tak til alle der klappede, heppede og spyttede!
 
Det har været en rigtig spændende weekend, nogle vildt spændende baner, gode faciliteter og et flot afviklet arrangement - og det blev til en 3. plads til Trisse. Det er Trisse bedste resultat nogensinde,  på trods af at der ikke blev løbet fejlfrit , som hun ellers nok plejer at kunne.
Går i ind og kigger på resultaterne på denne side
www.dchdm.dk  kan i se hvor lidt fejlfrie løb der er blevet lavet, og jeg syntes at det siger lidt om hvor svære banerne har været i år.
Men sådan er det hvert år! Det er altid et emne om hvorvidt banerne er for svære eller for lette, men ser man på de hunde der har fået podiepladser i år, kan man ihvertfald se der er noget der har været anderledes end det plejer at være. Så vil jeg lade det være op til den enkelte at analysere på hvor forskellen ligger.

Jeg har tegnet banerne ned, men der kan selvfølgelig forekommer små foreskelle i forhold til originalerne, men der er ihvertfald mulighed for at se nogenlunde præcist hvad det for nogle baner vi har løbet denne weekend. De ligger sammen med billederne under DM -08 billeder. Derudover har jeg også lagt nogle små klip af Trisse´s løb ind i, så i kan se hvordan Trisse klarede skærene. De ligger i den rækkefølge de er løbet.

Sidst men ikke mindst. Jeg er sikker på der er nogle der har taget nogle billeder af mig og Trisse i aktion, og jeg vil meget gerne have nogle af dem til at sætte på min side. Som i kan se mangler der jo lidt nye billeder af begivenheden, men det er svært at huske at bruge kameraet sådan en weekend. På forhånd tak til alle der vil dele deres billeder med mig.
Hvem skulle tro den lille "stump" kunne komme så langt. Her ville det være skønt med et nyt billede af Trisse i fuld AG-aktion.